Forslag: gør din julefrokost nem
December er en herlig måned. Vi har ikke bare julen, som gør folk helt høje af godt humør, men også utallige sammenkomster med familie, venner og kollegaer.
Julefrokosterne står for døren, og hvis du skal arrangere en, hvorfor så ikke gøre det nemt, så du kan bruge tiden med dine gæster. Her kommer 3 gode tips, til dig, der står for festen.
Få maden bragt
Nogle elsker at stå i køkkenet og forberede et super måltid, mens andre hellere ville undgå det. Uanset om du tilhører den ene eller den anden gruppe, er der en ting til fælles: det tager lang tid at lave julemad!
Først skal du planlægge en menu, så skal du handle ind og sidst skal maden forberedes. Det kan tage mange, mange timer, som du potentielt kunne bruge på noget andet. Og så er der efter hånden lige så billigt at bestille mad, som at jagte de gode tilbud i supermarkederne og lave menuen selv.
Hvis du ønsker at få leveret mad til din julefrokost, så sørg for at få en fast kuvertpris. Det gør det let at regne ud, hvad du bruger på den enkelte gæst. Det gør det dermed også lettere at regne ud, hvad folk skal betale, hvis alle gæster bidrager fra egen lomme, hvilket ofte er tilfældet.
Find inspiration til underholdning
En julefrokost bliver ofte meget sjovere, hvis der er en god lille selskabsleg, der kan sætte gang i festen og løfte stemningen. Du behøver dog hverken at opfinde legen selv eller genbruge andres idéer fra tidligere fester. Faktisk kan du finde bunkevis af gode bud på selskabslege online. Du skal blot søge efter det og læse om dem. Tit kan du endda finde en lille ”indkøbsliste”, hvis der er tale om en leg, der kræver lidt ekstra.
Husk at taberen passende kan blive ham eller hende, der skal hjælpe med at tage af bordet.
Hav playlisten klar
Gider du heller ikke at høre på diskussioner om musikkens kvalitet? Så klargør din egen playliste, så du hverken skal se gæsterne skifte igen og igen eller selv skal bruge krudt på at skifte album flere gange i løbet af aftenen.
Der findes endda masser af gode jule-playlister på f.eks. Spotify, som du bare kan abonnere på. Nemmere bliver det ikke.