Forslag til din hjemmebiograf

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Hvis du elsker at se film hjemme bag dine egne fire vægge, er her 3 forslag til, hvordan du får en bedre filmoplevelse.

Lys

For at du kan fordybe dig i filmen, skal dine omgivelser være i topform. Hvad enten du har en projektor, eller et tv, skal din filmstue kunne mørklægges. Det er altafgørende for oplevelsen med en projektor, men selv med tv’et vil mørklægningen give et ekstra nøk fordybelse, når du ikke forstyrres af lys fra vinduerne.

Har du TV kan du med fordel have en stribe dæmpet lys tændt bag tv’et, som lyser lidt af væggen op, da denne blødere overgang mellem lys og mørke er mindre anstrengende for dine øjne. Visse tv har dette indbygget, som endda imiterer lyset fra filmen. Har du ikke netop sådan et, kan du selv sætte en dæmpbar LED stribe op i en blød varm hvid.

Lyd

En af de faktorer, som bestemmer om du kan fordybe dig i filmen, er at lyden er realistisk og ikke bare kommer ét sted fra, nemlig dit tv’s indbyggede højttalere.

Sørg derfor for at have en god lydopsætning, komplet med baghøjttalere, fronthøjttalere og en centerhøjttaler til dialog. Centerhøjttaleren skal som navnet antyder sidde midt i det hele, helst lige over tv’et.

Bag- og fronthøjttalere kan med fordel sættes i loftet eller på væggen, hvis du ikke er til de klassiske standerhøjtalere.

Lækkerier

En hyggelig del af enhver biograftur er lækkerierne. Sørg for at have ”filmlækkerier”, som kun er til når du skal filmhygge. Du kan endda lave en lille ”slikkiosk” med et lille barskab eller lignende. Er du engageret kan du købe nogle af de små ”slikkiosk” beholdere, som af og til findes i legetøjsafdelingen i supermarkeder, så du og familien rent faktisk kan blande jeres egne slikposer derhjemme inden filmen.

Er du mere en popcorntype, så anskaf dig en lille popcornmaskine. De fås relativt billigt og popkornene bliver bare væsentligt bedre i sådan en end mikroovnspopcorn.

På samme måde, kan du have en ramme sodavand eller lignende, som kun er til filmaftnerne. Evt. i et lille separat køleskab.

Written by admin